Strength4Life´s motto er "Superiority through Simplicity", eller på dansk "Overlegenhed gennem Enkelhed".
Jeg anvender simple træningsmetoder og redskaber i undervisningen af mine kunder, idet jeg er af den helt klare overbevisning, at kunderne på denne måde opnår de bedste og hurtigste træningsresultater.
Min mission er at stille en væsentlig mere effektiv, anderledes og funktionel form for fysisk træning til rådighed.
Jeg ønsker samtidig at være et billigt alternativ til de dyre og ofte knap så flexible fitnesscentre/fitnesskæder, der findes i Danmark.
Langt størstedelen af træningen i disse centre er efter min mening mere eller mindre uanvendelig i det virkelige liv, da meget af denne træning foregår i diverse styrketræningsmaskiner (1-dimensionelle) med fastlåste bevægemønstre, eller med traditionelle vægtstænger (2-dimensionelle), der trods det at de er et klart bedre alternativ end styrketræningsmaskiner, stadig ikke leverer varen optimalt. Vægtstænger og håndvægte er ikke det samme som uhåndterlige redskaber, såsom f.eks. kettlebells, sandsække, fustager, tønder og sten. Dermed
ikke sagt, at du ikke kan have gavn af at lave udvalgte øvelser med vægtstænger og håndvægte - Der er enkelte
øvelser, der er fremragende, som f.eks. dødløft, squat eller military pres med vægtstang eller håndvægte. Førnævnte er alle eksempler på rigtig gode styrkeøvelser, der kan laves med traditionelle vægte. Men hvor ofte ser du disse øvelser udført i et typisk "Technogym" fitness-center???
Hvis du vil være stærk i alle plan, og ikke ønsker at opgive din træning med traditonelle vægtstænger og håndvægte, så gør du klogt i som minimum at supplere din almindelige vægttræning med én eller to øvelser med uhåndterlige redskaber. Træning med f.eks. kettlebells eller sandsække, sætter dine stabiliserende muskler på en prøve, og tilfører dig styrke i 3 dimensioner.
For som bekendt, er det jo en 3-dimensionel verden vi lever i, så hvorfor ikke begynde at træne på denne måde? Overførslen fra 1- og 2-dimensionel træning og til det virkelige liv, er langt fra optimal, så hvis du planlægger at skulle bruge din styrke og fysiske form til noget i virkeligheden, bør du overveje en mere funktionel tilgang til fysisk træning. At være stærk i en maskine og med en vægtstang er nemlig et godt stykke hen ad vejen noget andet end at være stærk i den virkelige verden.
I stedet for ensidig træning i disse maskiner og fitnesscentre, tilbyder jeg undervisning i træning med uhåndterlige genstande som f.eks. kettlebells og sandsække (3-dimensionel træning) samt træning med din kropsvægt alene.
Denne minimalistiske form for træning vil blandt andet give dig:
- forbedret kondition, udholdenhed og styrke, der i modsætning til 1- og 2-dimensionel styrke, i langt højere grad vil kunne anvendes i den virkelige verden, idet balance og koordination vil være en naturlig del af træningen, og overførselsgraden fra netop denne type træning og til virkeligheden er meget høj,
- varieret og udfordrende træning, der ikke bliver kedelig,
- en slank, veltrænet og velproportioneret krop, der er akkurat ligeså stærk, som den ser ud til at være,
- minimum brug for træningsredskaber, og i tilfælde af træning med kropsvægt alene, INGEN brug for træningsredskaber,
- mere tid og frihed i hverdagen, idet du selv bestemmer hvor og hvornår du ønsker at træne, og dermed slipper for tidskrævende og besværlig transport til og fra fitnesscenteret,
- et langt billigere alternativ, da de fleste kan lære den korrekte løfte- og spændeteknik i løbet af 1-2 lektioner. Dvs. at du slipper for dyre centerabonnementer!
Med andre ord - Hvad venter du på?